skrivebord

Belysningsguide til skrivebordet

skrivebord

At vælge den rette belysning til skrivebordet er en vigtig del i indretningen af dit hjemmekontor. Der findes tonsvis af forskellige skrivebordslamper rundt omkring på markedet, så det er også muligt for dig at finde en lampe, som vil passe ind i dit hjem. Der er dog nogle generelle retningslinjer, som du kan følge, hvis du ønsker at finde den bedst mulige skrivebordslampe, der matcher dine behov.

Kriterier for din nye skrivebordslampe

Når det handler om belysning til skrivebordet, er det vigtigt, at du overvejer følgende ting:

  • Hvordan skal din skrivebordslampe se ud?
  • Hvilken type pære skal du vælge til din lampe?
  • Hvor skal din lampe stå?

Udseendet på din skrivebordslampe er en ting, som er værd at tage højde for, hvis du er typen, som går op i boligindretning. Hvordan din lampe ser ud, har ikke nødvendigvis en indvirkning på, hvor godt den fungerer, men det har bestemt en ting at sige, hvis du ønsker, at den skal påvirke din indretning. Måske er du til en mere moderne og minimalistisk stil, som anvender neutrale nuancer? Derved kan du med lethed finde en skrivebordslampe, som vil passe perfekt ind i dit hjem. Mange af de helt store firmaer, som sælger ting til boligen, har nemlig ofte et meget bredt udvalg af lamper og deriblandt belysning til skrivebordet. Det kan også være, at du foretrækker en stil, som kendetegnes ved at være mere farverig og anderledes? Derved kan du også finde skrivebordslamper, som passer til dine behov.

Når du skal overveje, hvilken type pære du skal vælge, kan du bl.a. overveje, om det skal være LED eller halogen. Nogle fordele ved at vælge en skrivebordslampe med LED er:

  • Spar op til 60% ved at vælge LED i stedet for halogen
  • Gør miljøet en tjeneste ved at vælge LED, da LED bruger mindre el ift. hvor meget lys, der udgives
  • Tilpas din lampe endnu mere ved at vælge mellem forskellige lysfarver
sparepære

Når du har fået styr på, hvilken lampe du ønsker at pifte dit skrivebord op med samt hvilken slags pære, du skal vælge, er det tid til at finde ud af, hvor du skal placere din skrivebordslampe. Når det handler om belysning til skrivebordet, er det for det første vigtigt, at din lampe står et sted, så den oplyser din arbejdsplads bedst muligt. På den måde undgår du, at dine øjne bliver generet af for meget eller for lidt lys. Derudover bør du også tage højde for, om du er venstre- eller højrehåndet, hvis du skal udføre meget papirarbejde. Hvis du er højrehåndet, skal lampen stå til venstre for dig og omvendt. På den måde kan du nemlig forhindre, at du kommer til at skygge for dig selv, hvis du skal tegne eller skrive meget i hånden. Sidst, men ikke mindst, er det også vigtigt, du sørger for, at din skrivebordslampe kan stå stabilt på dit skrivebord. Hvis du følger disse råd, vil du værdsætte, at du har brugt lidt ekstra tid på at finde den perfekte skrivebordslampe.