vægtstang

Styrketræning: derfor skal du gøre det

Fast food, tv og nul motion er en kombination, som de fleste nok kan blive enige om ikke er optimal.

Træning, sund kost og en generelt sund og aktiv livsstil er nemlig vigtige komponenter i det gode, moderne liv, hvor både fysisk og mental sundhed er i højsædet.

Og netop de to typer sundhed kan boostes ved at styrketræne, selvom man måske umiddelbart ikke forbinder en vægtstang med psykisk balance.

Men sammenhængen er der, og den er bare én af flere grunde til, at man bør gøre en dyd ud af at styrketræne.  

Bliv stærkere

Når man styrketræner med eksempelvis en vægtstang eller nogle håndvægte, vil man i starten normalt ikke kunne undgå at blive stærkere.

En utrænet krop vil hurtigt få øget sin muskelmasse og blive markant stærkere på kort tid, mens en person, der har trænet længe, vil skulle gøre mere for at øge sin styrke.

Uanset hvad er det en rigtig god idé at træne, fordi man gør noget godt for sin sundhed på både kort og lang sigt.

Det er vigtigt at komme omkring hele kroppen i sin træning, så man ikke falder i den fælde, der hedder, at man bare vil have six pack og store overarme.

Kroppens balance er vigtig, når det kommer til fysikken, og derfor bør man aldrig tilrettelægge sin træning således, at man kun kommer omkring nogle få områder.

vægtstang

Det mentale plus

Selvom man måske ikke forbinder styrketræning med mental sundhed og glæde, er det faktisk i høj grad lige netop det, mange for ud af det som en god bonus.

For det første vil en veltrænet krop med stor sandsynlighed give én et selvtillidsboost, især hvis man før har været ked af sin krop.

Der er desværre rigtig mange især unge mennesker, der ikke er tilfredse med deres kroppe, fordi der hersker en stærk konkurrencementalitet på de sociale medier, hvor alle konstant sammenligner sig med andre.

Det er ingenlunde optimalt, men faktum er, at det kan hjælpe rigtig meget på folks mentale sundhed, hvis de træner sig til en flottere krop.

Desuden frigives der endorfiner, efter man har været fysisk aktiv, hvilket vil resultere i en slags lykkefølelse, som også gavner ens psykiske helbred – så det gælder bare om at gribe en vægtstang.

Social genvej

Styrketræning er en rigtig god måde, hvorpå man kan opretholde venskaber eller knytte nye, hvis man vil.

Det er populært at træne sammen i mindre grupper, fordi man både kan sparre, sludre og gøre hinanden gode, mens man træner.

Er man et konkurrencemenneske, kan man desuden snildt organisere forskellige små konkurrencer, mens man træner, eksempelvis ”tungeste løft med en vægtstang”.

Træner man mest derhjemme, hvor man måske har købt en bænk og en vægtstang, kan man også med fordel invitere folk hjem til sig selv.

På den måde kan man gøre det til en hyggelig dag, hvor man både træner og måske også spiser en bid mad sammen.