Kort om Erhvervs & Skoleguiderne

Erhvervs- og Skoleguiderne ønsker at skabe et stærkt samarbejde mellem det offentlige, det private erhvervsliv og civilsamfundet. Konceptet er drevet af Fonden for Socialt Ansvar og finansieret af Bekæftigelsesministeriet og Tuborg Fondet.

Konceptet helt kort

Erhvervs- og Skoleguiderne tilbyder mentorforløb til unge i alderen 10-17 år og 18-30 år. Unge, som gerne vil have en hjælpende hånd fra en lokal Erhvervs- eller Skoleguide til at klare skolen eller uddannelsen bedre og få mere struktur i tilværelsen og fokus på fremtiden.

Erhvervs- og Skoleguiderne er frivillige voksne, der bor eller arbejder i lokalområdet, og som ønsker at støtte op om og gøre en positiv forskel for en ung.

Formålet med mentorforløbet er at sikre, at de unge får den støtte, der skal til, for at de gennemfører folkeskolen og ungdomsuddannelsen og kommer videre i job.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte Erhvervsguidernes sekretariat, der har til huse hos Fonden for Socialt Ansvar. Du kan fange os på telf.: +45 7012 1299 eller på mail: erhvervsguiderne@socialtansvar.dk.

Vil du støtte os?

Du kan være med til at give unge en ny chance for at komme igennem grundskolen - med en oplevelse af succes.
Støt os på den måde, der passer dig bedst:

  • Er du privatperson, kan du gøre en forskel ved at melde dig som Erhvervs- eller Skoleguide. Læs mere her.
  • Er I en virksomhed, kan I gøre en forskel ved at give medarbejdere mulighed for at stille op som Erhvervs- og Skoleguider. Læs mere her.
  • Det er også muligt at donere et beløb. Både store og små bidrag er med til at gøre en forskel for vores arbejde. Giv din støtte med det samme og læs mere på vores indsamlingsside.

Kontakt os gerne på telefon +45 7012 1299, hvis du har ideer, der kan støtte op om Erhvervs- og Skoleguiderne.

Tak for din støtte!